Jeg har faktisk ikke nogen mening om ret meget for tiden. Det er duer jo ikke, når man har besluttet sig at have en blog. En blog skal jo flyde over af skarpe analyser og hug til højre og venstre eller gode ideer til, hvordan man vedligeholder en moutainbike eller syr sine egne bukser. Men jeg har ikke nogen mening om noget for tiden. Det er næsten sygeligt, så lidt jeg mener.
Måske hænger det sammen med, at jeg har prøvet at mene så meget gennem tiden, at det har mistet sin betydning, det med meningen. Det er ikke så vigitgt, hvad man mener i virkeligheden. Det der tæller er hvad man gør. Lige her og nu. Folk snakker og r... går. Men hvad gør de egentlig? Hvordan behandler de mennesker, der er tæt på. Hvordan hjælper de mennesker, der er langt væk? Eller ikke hjælper dem.
Jeg stod nede i supermarkedet den anden dag og i den ene hånd havde jeg en kylling, der var vokset op på en økologisk gård. I den anden havde jeg en kylling, der bare var vokset op. Og så havde den vist nok fået en særlig foderblanding med majs og bonden smilede til mig fra indpakningen som om han var særlig flink, når han fodrede sin indspærrede kyllinger med foder, der fik dem til at brække benene under vægten og hakke løs på hinanden i det evige dagslys, der er med til at fremskynde slagtetidspunktet.
Økodyret kostede det firedobbelte. Den var lige så død som den anden. Jeg stod der og vejede dem i hænderne. Den lette og meget dyrere økokylling, som havde levet meget længe og ikke havde fået kraftfoder og den noget tungere og billigere kylling med den smilende bonde på indpakningen. Det var bare penge det handlede om. Og så lidt til.
Jeg lagde økokyllingen tilbage. Den var sgu for dyr. Men så tænkte jeg. Hvis ikke jeg kan stå her og tage en beslutning om, at bonden med økokyllingen har taget et bedre valg end ham med den billige kylling, hvem kan så? Så det blev økokylllingen og den kostede kassen og var skind og ben som en helt naturlig kylling er det.
Da den stod på bordet og ingen blev rigtig mætte, tænkte jeg. Man kan jo også bare lade være med at spise kød? Der er jeg ikke helt nået endnu. Men hvis man virkelig tager konsekvensen af sine forkromede meninger, så rykker verden sig for alvor. Indtil da er det bare meninger. Det er så let at have meninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar